Ring til os: 70 70 16 27






Kunderne siger:

"Nemt og effektivt og selvfølgelig skal vi se godt ud når vi sender e-mails."

Charlotte Just - Direktør - De mobile s.m.b.a

"Vi er rigtig glade for vores e-mailsignatur. Den kæder vores mails godt sammen med vores hjemmeside og hele firmaets udseende, og er samtidig dejlig nem at administrere."

Trine Røssel - Dansk Olie Kompagni A/S

mailsuit - Salgsfremmende og tidsbesparende

mailsuit er den nyeste og en elegant marketingløsning, som løser en række udfordringer de fleste virksomheder kender til:

  • E-mailsignaturen er ikke ens hos alle i virksomheden.
  • Det er besværligt og tidskrævende at få ændret indhold og installere e-mailsignaturen hos nye brugere.
  • E-mailsignaturen præsenterer ikke virksomheden professionelt som fx hjemmesiden, visitkort, brochurer etc.

mailsuit sørger for, at virksomhedens e-mailkorrespondance fremstår professionelt og styrer samtidig virksomhedens visuelle/grafiske profil i samtlige sendte e-mails.

"Det er ligesom frø der ligges i jorden – jo flere man sår, jo større høst!"

De fleste har et klassisk visitkort med kontaktdata, brevpapir med logo og en hjemmeside. E-mailsignaturen er den del af din e-mail, som ofte starter ”Med venlig hilsen”. E-mailsignaturen er virksomhedens "elektroniske visitkort". Hver enkelt person sender mellem 4-6.000 e-mails pr. arbejdsår svarende til 10-20 e-mails pr. dag. E-mails som elegant og effektivt kan anvendes til at markedsføre virksomheden, produkter og nye tiltag (salgskampagner) – mailsuit er løsningen som nemt, sikkert og effektivt sørger for dette.

En nemmere hverdag er det udbytte, du får som ansvarlig for vedligehold af virksomhedens e-mailsignaturer. Ændringer og oprettelser klares fra et online kontrolpanel og helt uden, at du skal involvere dine kollegaer.

mailsuit giver store tidsbesparelser for IT-afdelingen og sikrer effektivt, at e-mailsignaturer implementeres korrekt og rettidigt på alle computere. Ændringer implementeres nemt i mailsuits online kontrolpanel (Mit mailsuit), der med få klik ændrer og opdaterer alle medarbejderes e-mailsignaturer.

Med mailsuit undgås den velkendte situation, hvor hver medarbejder selv skal opdatere sin e-mailsignatur, og hvor enkelte medarbejdere gør det på deres egen "kreative" måde. mailsuit sikrer, at der er styr på virksomhedens visuelle identitet helt ud i kundernes indbakke.

Samtidig rummer denne intelligente løsning en lang række muligheder for, at virksomheden kan skræddersy og målrette e-mailsignaturer sendt fra forskellige medarbejdergrupper. Brug f.eks. én signatur til e-mails afsendt fra supportafdelingen og en anden til e-mails afsendt fra salgsafdelingen.På den måde kan salgsfremmende eller brandingorienterede budskaber skræddersys ind i e-mailsignaturen og ud til modtageren.

En løsning, der forener salg, marketing og IT

mailsuit er en løsning, der bygger på mange års erfaring med salg, marketing og IT. Vi kender den salgs- og marketingansvarliges behov, for vi har været der selv. Vi forstår IT-chefens udfordringer, for det er også vores virkelighed.

Det er denne konkrete erfaring, vi har samlet i udviklingen af en overskuelig, teknisk ukompliceret og sikker løsning, der sikrer et relevant budskab i modtagerens indbakke.

Brug mailsuit, fordi I får...

  • Et nyt redskab i salg- og marketingafdelingen
    E-mails er i dag den mest anvendte kommunikationsform i en virksomhed.
    mailsuit tilføjer ganske enkelt en ny dimension til anvendelsen af e-mailsignaturer – med spændende muligheder for at markedsføre produkter og ydelser målrettet til alle virksomhedens kunder, medarbejdere, leverandører og andre samarbejdspartnere.
  • Synliggørelse af virksomhedens identitet
    mailsuit sikrer, at virksomhedens design og identitet altid synliggøres. Med mailsuit installeret på de enkelte computere er der fuld kontrol med, at alle e-mails, som sendes fra virksomheden, overholder et godkendt og ensartet design. Alle e-mails sendt i virksomhedens navn vil fremover se ud, præcis som I vil have det.
  • Brugervenlighed i særklasse
    mailsuit styres fra et webbaseret kontrolpanel, som er helt unikt mht. overskuelighed og tilgængelighed. Kontrolpanelet er udviklet ud fra de daglige behov. Resultatet er en nem styring af alle funktioner, uden at IT-afdelingen skal involveres.
  • Store ressourcebesparelser
    Alle e-mailsignaturer i virksomheden opdateres med et tryk på en knap. Det er slut med at skrive reminder-mails til alle brugere, der ikke har fået indsat de seneste opdateringer i deres e-mailsignatur.
  • Mennesker er forskellige
    Mulighed for differentierede e-mailsignaturer i forskellige afdelinger - salgsafdelingen kan fx anvende én e-mailsignatur, teknisk afdeling en anden og administrationsafdelingen en helt tredje.
  • Nem implementering
    Den webbaserede løsning implementeres nemt i virksomheden. Installation og al efterfølgende vedligeholdelse foregår automatisk til computerne – uden at involvere kolleger.
  • Sikkerhed og rettidighed
    Den centrale styring sikrer, at alle e-mailsignaturer opdateres korrekt og til rette tid – og helt uden ressourcetræk på IT-afdelingen.
  • Uafhængig af type af netopkobling
    mailsuit er ikke låst til et lokalt net. Det betyder, at mailsuit kan anvendes på arbejdspladsen, såvel som når du er hjemme eller "på farten".
  • Overblik og statistikker
    mailsuit giver hurtigt overblik over, hvilke budskaber der får folk til at klikke – og genererer statistikker over antal fremsendte mails pr. bruger, afdeling, gruppe og den samlede virksomhed.